I ferien kan jeg gøre det jeg vil
-en lur, en bog lidt gymnastik og spil.
Dog ubeslutsomhed mig grebet har,
jeg laller rundt, jeg kigger opera
og prøver, med besvær, at tolke sproget.
Ja italiensk er noget værre noget.
Aida, Radames med egen hær,
og Pavarotti er det hele værd.
Så skidt med dyngerne af vasketøj.
Jeg skulle rydde op og muge møg.
Med opera gik dagen næsten bort.
(Men lidt hokkadio-suppe
fik jeg gjort..)
-og set en krimi af ham dér Mankell,
hvor desperate damer slog's ihjel!